Til dig der gerne vil spare penge

You are here:  / Inspiration til et grønnere liv / Sådan sparer du penge på energiregningen

Sådan sparer du penge på energiregningen

Alle kan faktisk spare penge hver eneste dag ved, at man lige tænker sig om og får nogle gode vaner, når man bruger strøm, vand og varme. Disse resurser varer jo ikke evigt, og de belaster også vores miljø. Så hver gang du sparer på forbruget, så hjælper du miljøet, og du hjælper også dig selv til en lavere regning. Så der findes ikke mange undskyldninger ofr ikke at gå i gang med det samme. Dansk Vand og Naturcenter beskriver på deres hjemmeside, hvordan man nemt kan spare penge og gøre noget godt for miljøet. For at spare på energien skal man blot følge disse råd:

Energi- og miljørigtig vask

En gennemsnitsdansker bruger ca. 5000 liter vand og ca. 90 kwh om året til tøjvask. Der er mange muligheder for at begrænse dette forbrug:

  • Sortér vasketøjet
  • Fyld vaskemaskinen
  • Vask ved lavere temperaturer og undlad forvask.
  • 60° er tilstrækkelig til kogevask
  • Dosér vaskemidlet, som angivet – For meget vaskemiddel gør ikke tøjet renere!

Brug mindre vand

  • Brug sparebrusere og luk for vandet i badet under indsæbning og hårvask.
  • Lad ikke vandet løbe, når der børstes tænder.
  • Sæt en kande vand i køleskabet. Så har man altid koldt vand ved hånden og man behøver ikke lade vandet løbe, til vandet er koldt.
  • Brug regnvand – Man kan godt bruge opsamlet vand fra tage. Men brug det for en sikkerheds skyld kun til buske og blomster, da man ikke ved om f.eks. tjærestoffer fra tagpap kan optages i afgrøder.
  • Brug en tønde til opsamling af regnvand og genbrug det i haven.

El-sparetips

Skift til sparepærer – især de steder, hvor lyset brænder mest. Man kan spare kr. 45,- om året ved at erstatte en alm. 60 watts pære med en sparepære, et sted hvor lyset brænder ca. 1000 timer/år. Når vi forbrugere vælger de mindst elforbrugende produkter, er vi med til, at elværkerne forbruger mindre kul og olie og dermed forurener mindre.

Køleskab

Check temperaturen i køleskabet nogle gange i løbet af året. Temperaturen skal være 5 grader.

YOU MIGHT ALSO LIKE