Til dig der gerne vil spare penge

You are here:  / Nedsæt strømregningen / Korrekt indstilling af radiatorer

Korrekt indstilling af radiatorer

Radiatorer

Alt for mange mennesker bruger radiatorer forkert. De indstiller dem forkert eller glemmer, at de skal stå ens i hele hjemmet. Jeg har samlet nogle generelle retningslinjer for anvendelsen af radiatorer.

Når du skruer en radiator helt op

Der er sikkert mange af os der har prøvet at skrue en radiator helt op. Det er gerne de dage, hvor man kommer hjem til et koldt hus og bare skal have varmen hurtigt. Man har ikke tid til at vente på en langsom opvarmning og af en eller anden grund tænker man ikke på at tage en varm sweater på. Men en radiator der er skruet helt op er en rigtig dårlig løsning. Den er dyrere end 4 radiatorer, der afgiver 25 % varme hver. Så selv om man med en radiator kan varme et helt rum op, skal man altid vælge at skrue alle radiatorer i rummet op og ved en lavere grad. Det er mere økonomisk og giver den samme varme.

Hold rummet varmt og ikke koldt og fugtigt

Man anbefaler at bygninger holdes opvarmede. Der er ikke noget værre for en bygning end kulde og fugt. Den anbefalede temperatur er mellem 18 og 21° C grader i opholdsrum som stue, køkken og soveværelse. Hvis der er for stor forskel i temperaturen, kan man opnå træk og kulde. Det kan være katastrofalt hvis du har små børn, da de bliver lettere syge af at opholde sig i et rum med træk, kulde og fugt.

Sådan skal termostaten helst stå

Jeg er vel ikke den eneste, der skruer på termostaten mere eller mindre tilfældigt. Fordi hvad er det nu lige den skal stå på? Men der er faktisk ifølge Hovedstadsområdets Forsyningsselskab en helt bestemt måde, man kan indstille termostaten på for at holde den anbefalede temperatur på 18° C og 21° C. Termostaten skal stå et sted mellem trin 3 og 4. Hver streg betyder en 5-6 % større varmeudgift.

Kilde: Hovedstadens forsyningsselskab

YOU MIGHT ALSO LIKE