Til dig der gerne vil spare penge

You are here:  / Nedsæt strømregningen / Få billig energi fra solen

Få billig energi fra solen

For mange vokser varmeregning år for år, og den udgør en stor del af familiens faste udgifter hver måned.

Olie og andre brændstofpriser bevæger sig kun opad, og vi må forvente, at denne tendens fortsætter. Der bliver dog disse år gjort mange landvindinger indenfor vedvarende energi og her ligger en del af løsningen til hvordan man kan nedsætte sin varmeregning.  På siden Bolius.dk kan du læse mange gode råd om billig solvarme men her kommer vi rundt om det grundlæggende i solvarme.

Sådan kommer du i gang

Overvejer du at udskifte dit gamle olie- eller gasfyr, kan du med fordel erstatte fyret med solvarme, fx i kombination med et pillefyr. Læs her hvornår solvarme er en fordel, og hvordan du kommer i gang.

Hvornår skal du overveje solvarme?

Du skal overveje solvarme, hvis du skal udskifte dit gamle olie- eller gasfyr. Ønsker du en billigere og mere miljøvenlig energiløsning til varmt vand og boligopvarmning så er solvarme en god ide.  I dag findes der elegante løsninger, som kan integreres diskret i taget, ved at solfangeren nedfældes i tagbelægningen i stedet for at blive monteret ovenpå. Du kan fx få solfangere, der ligner et tagvindue. Solvarmeanlægget kan sagtens benyttes i kombination med et eksisterende fyr og nedbringe din varmeregning med mange tusinde kroner.

Hvad skal du overveje?

Kig på dit hustag eller din grund. Hvor kan solvarmeanlæggets solfanger placeres? Solvarme kan ikke svare sig, hvis solfangeren ikke kan vendes i sydlig retning, eller hvis træer eller bygninger spærrer for sollyset. Hvad er dit tags hældning? Hvis solfangeren monteres på et tag, skal taget have en hældning på 30-60 grader.

Kan taget bære?

Få en fagmand til at kontrollere, om husets tag kan bære en solfanger. Hvor stort er dit vandforbrug? Solvarmeanlægget kan ikke tjene sig hjem, hvis varmtvandsforbruget er under 100 liter dagligt, eller hvis der er tilslutningspligt til fjernvarme. Har du vandbåret centralvarmeanlæg? Et solvarmeanlæg til boligopvarmning kræver, at du har et vandbåret centralvarmeanlæg. Hvilken løsning kan du kombinere med? Et solvarmeanlæg i et helårshus med en familie med børn og voksne skal i de fleste tilfælde kombineres med en anden varmeløsning for at sikre tilstrækkelig varmeenergi om vinteren. Anlægget producerer i løbet af året energi nok til at dække 60-70 procent af dit samlede behov for varmt brugsvand og 15-30 procent af energibehovet til opvarmning af dit hus. Det er altså stadig nødvendigt

Sådan virker anlægget

Et solvarmenlæg består af en solfanger, der normalt ligger på husets tag i sydvendt retning. Men solfangeren kan også sidde på et udhus eller stå på jorden. Når solens stråler rammer solfangeren, opvarmes en frostsikker væske i den. En cirkulationspumpe får væsken til at cirkulere mellem solfangeren og husets varmtvandsbeholder, hvor væsken afgiver sin varme. Rørene mellem solfangeren og varmtvandsbeholderen trækkes normalt gennem taget og etageadskillelse til beholderen, som typisk står i et fyrrum eller en kælder. Derudover består solvarmeanlægget af en styringsenhed. Styringsenheden og cirkulationspumpen placeres som regel tæt på varmtvandsbeholderen.

Du kan måske også lide

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked ( * ).