June 13, 2017
Sparetips til køkkenet
Der er ikke kun penge at hente, når det gælder varmeregningen – det kan faktisk også gælde i køkkenet og dermed elregningen. Så i disse tider, hvor man vil spare hvor man kan, er der derfor også sparetips at hente til køkkenet. Det lyder ikke umiddelbart som et sted, hvor man kan hente det helt store hjem i pengepungen – men med lidt sparsomhed og opmærksomhed på forbruget her og der, er der hurtigt penge at spare! Se selv med her, hvor du kan få en masse sparetips til køkkenet. Du kan også finde endnu flere gode sparetips inde på Mad og Boligs hjemmeside.
Komfur
- Kartofler, grøntsager og æg kan koges med meget lidt vand, bare du husker et tætsluttende låg. Du kan f.eks. koge kartofler med 1-3 dl vand og æg med kun ½ dl vand. Ret vildt at tænke på, og selvom det virker urealistisk, så er den god nok. Så der er hurtigt penge at spare på vandregningen.
- Glemmer du låget, når du koger noget, bruges der tre gange mere el! Så husk nu det låg.
- Bring maden hurtigt i kog under låg, og kog derefter videre på lavest mulige trin – uden at lade det gå af kog.
- Mindre vandmængder samt brug af låg ved kogning kan reducere energiforbruget med 50%. Næsten for godt til at være sandt – men der er noget om det.
Ovn
- Det er en rigtig god idé at tilberede maden i en gryde på en kogeplade i stedet for i ovnen – i de tilfælde det er muligt, for det sparer en del på elregningen. Tilberedning i ovn bruger op til 70% mere el end tilberedning i gryde. Du kan nemt spare 10-25% på strømforbruget ved at udnytte ovnen lidt mere fornuftigt.
- Sæt bagværk og ovnretter i en kold ovn, tænd for den og indstil temperaturen. Dermed udnytter du både for- og eftervarme. Efter den tilberedningstid, som fremgår af opskriften, slukkes ovnen. Lad retten stå 5-10 minutter i ovnen. Det vil også i det lange løb kunne ses på elregningen.
- Du kan sagtens tilberede flere retter på én gang – bare det kan ske ved samme temperatur. De forskellige retter tager ikke smag af hinanden, og det tager kun lidt længere tid at tilberede 2-3 retter i stedet for 1. Dermed skal ovnen ikke kører unødvendigt flere timer i streg.
Så med disse sparetips, er der i løbet af nogle måneder flere penge at hente i pengepungen til opsparing eller forlystelser!
Leave a comment