Til dig der gerne vil spare penge

You are here:  / Tips til isolering / Papirisolering

Papirisolering

De fleste kender kun til isolering med rockwool eller anden mineraluld. Dette har da også mange fordele. Men i de senere år er papiruld blevet et udbredt alternativ, og ifølge en artikel på bolius.dk er der virkelig mange fordele ved dette nye produkt. Her fremgår det nemlig, at papiruld er mere miljøvenligt, det kan nemt blæses ind i hulmuren, og det hverken klør eller kradser, og så lydisolere det også bedre.

Grundlæggende om papirisolering

Papirisolering består af cellulosefibre, og fremstilles af gamle aviser, som rives i små stykker til granulat. Papirisolering blæses normalt ind i, eller ud på den konstruktion, der skal isoleres. Papirisolering bliver tilsat kemikalier, fx borax, borsyre og aluminiumhydroxid, for at gøre det mindre brandbart. Ud over at forhindre papirisoleringen i at brænde, forhindrer ovennævnte tilsætningsstoffer også, at der opstår grobund for svamp og andre mikroorganismer, som kan føre til råd. Desuden vil skadedyr som rotter og mår ikke opholde sig længere tid i papirisoleringen, idet de tilsatte salte virker udtørrende og derfor er ubehagelige for dyrene.

I USA har man anvendt papirisolering i ca. 100 år, og den er blevet produceret industrielt siden 1945. I Europa er det i især Tyskland, Sverige og Finland, man anvender papirisolering. I Danmark har man brugt materialet siden begyndelsen af 1990’erne og har efterhånden gjort sig en del praktiske erfaringer med anvendelse af papir som isoleringsmateriale i de danske huse.

De papirisoleringsprodukter, der er på det danske marked kan komposteres og brændes og skal derfor ikke deponeres, som det er tilfældet med mineraluld.

Løs papirisolering

Papirisolering i løs form kan blæses ind på et loft. For at forhindre, at det støver for meget, tilsættes papirisoleringen en smule vanddamp. Ved indblæsning i lukkede konstruktioner vil støvproblemerne være minimale.

Du kan måske også lide

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked ( * ).