Til dig der gerne vil spare penge

You are here:  / Nedsæt strømregningen / Gode energi spareråd

Gode energi spareråd

Kun fantasien sætter begrænsningerne for, hvor du kan spare energi i husholdningen. Men vi bruger så mange penge på el, varme og vand, at der kan bremses for disse udgifter på mange måder, det kræver blot, at vi er opmærksomme på dette. Nogle gange kræver det en investering, men andre gange er det helt gratis at spare på regningen på vores energiforbrug. På sparenergien.dk har man lavet en komplet guide med forskellige spareråd. Her kan du se en oversigt, som du forhåbentligt kan blive inspireret af.

Energispareråd der gør din regning mindre!

Man kan skrue ned for varmen, man kan hulmursisolere, kun anvende energivenlige hårde hvidevarer men der findes endnu flere gode råd til at nedbringe din regning på el, varme og vand. De gode råd er inddelt i følgende kategorier:

  1. Spar energi på køkkenapparater
  2. Spar energi på køleskab & fryser
  3. Spar energi på kogeplader, emhætte & ovn
  4. Spar energi på opvaskemaskine
  5. Spar energi på vaskemaskine
  6. Spar energi på belysning
  7. Spar energi på standbyforbrug

Køkkenapparater

Du kan fx spare penge ved at koge vand i en elkedel frem for komfuret. Husk, at du kun børe koge den mængde vand, du har brug for. Du kan også hælde kaffen på en termokande, i stedet for at lade den stå på kaffemaskinens kogeplade. Du bør afkalke både elkedel og kaffemaskine ofte, for det holder forbruget i bund.

Køleskab og fryser
Temperaturen i dit køleskab bør ligge på 5 grader. For hver grad, temperaturen sænkes under 5 grader, stiger dit elforbrug med 2-5 %, så du bør derfor holde øje med temperaturen i køleskabet. Temperaturen i din fryser bør ligge på -18 grader.

Kogeplader og ovn
Det er en god ide at bringe en gryde i kog på højeste trin på kogepladen og derefter koge videre på et lavere trin. Kog altid med låg og med mindst muligt vand. Undersøg om dine gryder og pander har en flad bund og brug altid en kogeplade, der passer i størrelsen til gryden/panden.  Hvad angår ovnen er det en god idé at tilberede flere retter på samme tid, hvis det er muligt. Det nemmeste og mest effektive ovn-tip er at slukke for ovnen ca. 5-10 minutter, før maden er færdig og udnytte eftervarmen i ovnen.

Opvaskemaskine
Når du anvender din opvaskemaskine, bør du altid fylde den helt op, for en lille opvask bruger ligeså meget energi som en stor. Brug de korteste programmer på opvaskemaskinen og de laveste temperaturer – derved sparer du energi – og generelt er det et godt råd at gå efter hårde hvidevarer i minimum energiklasse A.

Vaskemaskine og tørretumbler
Fyld altid vaskemaskinen helt op, når du vasker tøj, og vask ved lave temperaturer og fravælg evt. forvask. Tøjet bliver alligevel rent, og du sparer en masse energi. Når vejret tillader det, kan du bruge din tørresnor i stedet for din tørretumbler. Bruger du din tørretumbler, bør du kigge i manualen og finde ud af, hvor meget tøj, du bør tørre ad gangen. Tørrer du enten for meget eller for lidt tøj, bruger du alt for meget energi, så tjek lige manualen en ekstra gang. Du bør som hovedregel ikke tørre dit tøj indendørs på et tørrestativ, da det danner kondens.

Belysning
Cirka en femtedel af en husstands elforbrug går til belysning, og dette er et område, hvor du for alvor kan spare med en lille indsats. Brug en sparepære – den bruger kun en femtedel af den strøm, en almindelig pære anvender – og den holder 10 gange længere! Husk desuden at slukke for lyset i de rum, du ikke benytter. Ved udendørsbelysning kan du desuden bruge en bevægelsescensor – så er lyset kun tændt, når det er nødvendigt.

 

 

Du kan måske også lide

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked ( * ).